|
Rav er et flot |
Rav gennem tidenRav er hærdet harpiks, som dannes på nåletræer. Harpiksen er gennem mange millioner år forstenet til et organisk materiale og består af kulstof, brint og ilt i varierende forhold, dog med overvægt på kulstof. Rav har forskellig alder, og man mener, at verdens ældste rav er ca. 230 millioner år gammelt. Den mest betydningsfulde forekomst af rav findes i Baltikum. Det baltiske rav er dannet i tertiærtiden, som ligger mellem 30 og 50 millioner år tilbage. Det baltiske rav kan have forskellige farver og varierer mellem råhvid, gul, grøn, brun, orange og sort. Det kan også være blåt, hvilket er særdeles sjældent. Den store farvevariation skyldes forskelle i ravets tilblivelsesmiljø. Desuden er variationen stor med hensyn til gennemsigtighed. Det vil sige, at en del rav har et glasagtigt udseende, mens andet nærmest ligner sten. Dertil kommer naturligvis alle mellemstadierne. Alt i alt er der tale om en fantastisk variation, som netop er med til at gøre rav velegnet som smykkemateriale. Rav var kendt som smykkesten helt tilbage til forhistorisk tid. I Tacitus bog ”Germania” fortælles, at balterne (Aestii) samlede på rav. |
Se vores flotte ravarmbånd, |